Privatlivs- og persondatapolitik

Her kan du se, hvordan Silkeborg Kommune indsamler og bruger de personoplysninger, du efterlader dig, når du besøger udoglaer.dk eller bruger siden som udbyder.

1. Indsamling af personoplysninger via udoglaer.dk

Cookies

Når du besøger udoglaer.dk, indsamles der oplysninger via cookies. En cookie er en tekstfil, som lægges på din computer, mobiltelefon eller tablet. Den gør det muligt at genkende din computer og samle information om blandt andet, hvilke sider du besøger, hvilken browser du bruger, og hvilke funktioner på hjemmesiden du anvender. Cookies indeholder oplysninger i anonymiseret form. De bruges af stort set alle websites og er i mange tilfælde en betingelse for, at websitet kan fungere. En cookie er en passiv fil, og den kan ikke indsamle oplysninger fra din computer eller sprede computervirus. Cookies gemmes lokalt på din harddisk, og du kan altid vælge at slette dine cookies eller helt fravælge cookies. Det kan du læse mere om ved at klikke på cookie-ikonet nederst til venstre på skærmen.

Her kan du også se hvilke cookies, vi bruger på udoglaer.dk og finde oplysninger om deres navn, levetid, formål, samt hvem der er afsender.

Formularer

På udoglaer.dk opfordrer vi i nogle tilfælde til, at du opgiver personoplysninger til os via en formular. Det kan eksempelvis være, hvis du benytter kontaktformularen, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, hvis du som udbyder eksponerer dine kontaktoplysninger i forbindelse med læringsforløb eller kurser. I disse tilfælde er det nødvendigt, at du registrerer dig med oplysninger som navn, adresse og mailadresse. Det er forskelligt, om det er obligatorisk eller valgfrit at afgive sine personoplysninger. Hvis det er obligatorisk, vil det pågældende felt være markeret med en stjerne (*).

Vi anmoder kun om de oplysninger, vi har brug for, og vi sletter oplysningerne igen, så snart vi ikke længere skal bruge dem. Du altid ret til indsigt i hvilke oplysninger, Silkeborg Kommune har registreret om dig.

Hvis du afgiver personoplysninger om andre end dig selv, opfordrer vi dig til først at indhente samtykke fra dem.

Links til andre hjemmesider

Vores hjemmeside indeholder links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre hjemmesider (tredjeparts hjemmesider) eller for de procedurer, som tredjeparter har for at indsamle og behandle personoplysninger. Når du besøger en tredjeparts hjemmeside, bør du læse hjemmesideejerens privatlivspolitik og andre relevante politikker.

2. Brug af personoplysninger, formål og behandlingsgrundlag

Vi indsamler og bruger personoplysninger i forbindelse med de funktioner og formål, der er beskrevet nedenfor.

Indsamling til abonnement på udoglaer.dk nyhedsbrev

Hvis du ønsker at abonnere på udoglaer.dk’s nyhedsbrev, skal vi bruge din mailadresse. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål. Vi anvender systemet MailChimp, når vi sender nyhedsbreve ud. MailChimp vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Silkeborg Kommune. Du kan til enhver tid slette dit abonnement, hvorefter oplysningerne om din mailadresse straks bliver slettet.

Kontaktoplysninger på udbydere af læringsforløb og kurser

På udoglaer.dk arbejder vi ud fra folkeskolelovens kapitel 2, §3 stk. 4 og dagtilbudslovens §8 stk. 6, hvor kontaktoplysninger på udbydere indsamles og offentliggøres i forbindelse med udbyderprofiler, læringsforløb og kurser med henblik på at skabe kontakt mellem dagtilbud, skolerne og udbyderne af læringsforløb. Det vil typisk være mailadresse og telefonnummer på en kontaktperson hos udbyderen. Disse oplysninger lagres indtil aftalens ophør.

Foto eller video af dig

På vores hjemmesider viser vi foto og video fra læringsforløb, kurser, udbydere, kunstnere og lignende. Hvis du er med på et foto eller i en video, men uden at du har givet dit samtykke, er der sandsynligvis tale om et såkaldt situationsbillede.
Du kan altid kontakte os, hvis du vil have os til at fjerne et foto eller en video af dig. Også selv om du tidligere har givet os dit samtykke. Vores kontaktoplysninger fremgår af pkt. 7.

Du kan læse mere om situationsbilleder og portrætbilleder på Datatilsynets hjemmeside.

3. Samtykke

Når du bruger udoglaer.dk, indsamler og behandler vi i nogle tilfælde dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, jf. afsnit 2 ovenfor.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det gør du ved at kontakte os (se kontaktoplysninger i afsnit 7 nedenfor).

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi slette alle data om dig betinget af samtykket, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandling eller opbevaring af dine personoplysninger på andet grundlag i henhold til lovgivningen.

Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du muligvis ikke fuldt ud benytte de funktioner, som vi tilbyder på vores hjemmeside eller de services, som UD&LÆR i øvrigt tilbyder.

4. Sikkerhed

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Dermed gør vi vores bedste for at sikre dine personoplysningers kvalitet og integritet. Vi gemmer dine personlige oplysninger på servere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger.

Vi kan dog ikke garantere 100% sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden, som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes.

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi datoen for "sidst opdateret" nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores website.

5. Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen.

Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Du har også ret til berigtigelse af dine personoplysninger, eller du kan bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du ønsker det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte os (se kontaktoplysninger i afsnit 7 nedenfor).

Du kan også indgive en klage til:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5. Sal
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
Mail: dt [at] datatilsynet [dot] dk

6. Ændringer af privatlivs- og persondatapolitikken

Vi forbeholder os retten til at ændre denne politik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen eller ved implementering af nye tekniske løsninger og funktioner på vores digitale platforme.

7. Kontakt

Hvis du ønsker, at vi opdaterer, berigtiger eller sletter de personoplysninger, som vi har registreret om dig, eller hvis du har nogen spørgsmål til denne privatlivspolitik, kan du kontakte os som angivet nedenfor:

UD&LÆR
Mail: udoglaer [at] silkeborg [dot] dk

Kontakt Silkeborg Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO):

Se nærmere på https://silkeborg.dk/Kommunen/Om-hjemmesiden/Databeskyttelse

Sidst opdateret 30.11.2020