Gratis

Brug Fritidsgården

Beskrivelse

Fritidsgården er en lille firelænget gård i det nordlig Silkeborg i Gødvad. Gåden lå tidligere på landet men ligger nu som en grøn oase i et meget attraktivt boligområde med skoler, institutioner, idrætshal osv. Aktiviteterne på gården henvender sig primært til børn i børnehaver og skolefritidsordninger, men bliver besøgt af alle former for børnegrupper i kommunen.

Aktiviteter

På Fritidsgården er der ansat pædagogisk personale, som modtager og instruerer besøgende institutioner og børnegrupper i stedets muligheder, og man lærer, hvordan man kan være sammen med dyrerene, uden de lider overlast. Børnene lærer, hvordan de skal holde og kæle med kæledyrene. De kan være med til at fodre og passe de store dyr, og man kan få rideture på hestene.

Når vejret er dårligt, har vi en Pejsestue, der opvarmes med brændeovn til 50 børn, og så har vi en Skolestue med køkken til ca. 25 børn.

Dyrehold
Kaniner og marsvin
Får og Geder
Shetlandsponyer
Æsler
Høns
Papegøjer, undulater og kanariefugle

Aktiviteter på hjul
BMX-Cykler og BMX-bane i naturen.
Stort udvalg af Mooncars.
ATV-Crossmaskiner med motor og baner.
”Børnebus”, hvor man kan køre rundt i området med en stor havetraktor med passageranhænger.

Alle køretøjer er godkendt til vores brug og er ansvarsforsikrede. Pædagogerne og børnene instrueres i brug og sikkerhed.

Forberedelse

Det vil være en god ide, at børnene kender dyrene, inden de ankommer. Kaniner og marsvin. Får og Geder. Shetlandsponyer. Æsler. Høns. Papegøjer, undulater og kanariefugle.

Efterbehandling

Man kan tale med børnene om, hvad de forskellige dyr spiser, og hvor de lever. Man kan tegne dyren og tale om kendetegn. Man kan tale om, hvilken mad vi spiser fra de forskellige dyr fx æg.

Formål

Formålet er, at børnene kommer i berøring med dyr og natur, prøver kræfter med mooncar, ATV-kørsel på ladet af havetraktor og meget mere.

Sted
Fritidsgården
Harsnablundvej 7,
8600 Silkeborg
Tilmelding

Ring til bondemand Rasmus Østergaard 51 18 52 57