Gratis

Fortæl eftertiden om dine Coronaoplevelser

Beskrivelse

Hvad foregik der hjemme hos danskerne, mens Danmark var lukket ned? Det er nok noget af det fremtidens danskere spørger sig selv om, når de om mange år pludselig opdager, at vi havde en overraskende stor nedlukning af Danmark i 2020.

For at hjælpe med at besvare det spørgsmål, vil vi bede Silkeborg Kommunes skoleelever fortælle om deres og deres familiers tid, mens de var hjemsendt fra skole og arbejde.

    Aktiviteter

    Arkivet vil gerne have alle slags beskrielser af indtryk fra Corona-dagene.

    En præsentation kunne for eksempel komme ind på et eller flere af følgende områder:

    • Hvordan har din Corona-hjemsendelse været?
    • Hvad har din familie lavet under Conora-nedlukningen - var I hjemme, eller skulle I afsted i skole/arbejde?
    • Hvordan har familien haft kontakt med venner og andre medlemmer af familien?
    • Hvad har været det værste og sværeste ved at Danmark skulle lukke ned pga. Corona?
    • Har der været noget, der trods alt var godt, hvad?
    • Beskriv den typiske hverdag.
    • Hvordan har hverdagen været anderledes?
    • Hvorfor var det nødvendigt at lukke skoler og arbejdspladser og sende folk hjem?
    • Har familien oplevet at have mere tid samme, og hvordan brugte I den tid?
    Forberedelse

    Fortæl historien i den genre, der egner sig bedst til din fortælling. Vi opfordrer til, at klassen vælger en genre til at fortælle historierne. Det kan for eksempel være en podcast, en video - men det kan også være en billeddagbog, en raportageartikel eller en blog. Mulighederne er mange.

    Efterbehandling

    Hvis skolen og eleverne ønsker det, vil Silkeborg Arkiv gerne bevare elevernes arbejde, så eftertiden kan få et indtryk af, hvad det var der skete under Corona-krisen i 2020, og hvordan det blev opfattet af samtidens børn og unge.

    Formål

    Formålet er på den ene side at give eleverne lejlighed til at reflektere over tiden med Covid-19. Hvad de har oplevet, men også sætte det overfor de ting, der er på spil i samfundet.

    Samtidig lærer de, hvilken genre eller udtryksform, der er bedst til at fortælle netop deres historie.

    Tilmelding

    Hvis I ønsker, at jeres materiale skal bevares så skriv til os, så aftaler vi vilkår og afleveringsform.