Asger Jorn -en festlig rebel

Beskrivelse

Guidet tur om Asger Jorn

Kærlighed, vrede og angst er blot nogle af de følelser vi møder i Asger Jorns kunstværker. Kunst lever på tværs af tid og rum, ligesom de store følelser.

I løbet af denne guidede tur vil en kunstformidler sammen med eleverne udforske forskellige motiver og temaer i museets udstillinger. Vi ser nærmere på, hvordan Jorn bearbejdede de mest centrale træk ved modernismen og ekspressionismen. Elevene oplever verdenskunsten helt tæt på, og får et mere nuanceret billede af en af Danmarks vigtigste kunstnere.

Måden vi ser og oplever værkerne på er påvirket af den tid, vi lever i. Vores syn på kunsten ændrer sig hele tiden. Vi udforsker udstillingen med dette i fokus, mens vi trækker tråde tilbage til den tid hvori kunstværkerne blev skabt. Formidlingen er dialogisk og den sanselige og følelsesmæssige oplevelse er i fokus.

Denne guidede tur er relevant for flere fagligheder. Oplevelsen er fællesskabende, demokratisk og udviklende på flere planer.

Med udgangspunkt i eleverne og kunstens fortællinger berører vi, hvad er et museum, modernismen, følelser, sanser og det at være en del af et fællesskab.

 

Aktiviteter

Omvisningen vil i sin udformning og tilrettelæggelse have et tydeligt præg af Asger Jorns tankesæt og kunstneriske tilgang til verden. Vi går med elevernes nysgerrighed, og motiverer alle elever til at være aktive.

Formål

Formålet er, at eleverne i mødet med kunsten tilegner sig viden og udvikler kreativitet og indlevelsesevne. Formidlingen på Museum Jorn tager udgangspunkt i Asger Jorns tanker og idéer, og sigter mod at engagere eleverne i oplevelsen af kunst og kvalificere deres møde med kunsten.

Den dialogbaserede formidling har til formål at skabe oplevelser, fordybelse og virkelyst og udvikle elevernes tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Vi skræddersyr altid det faglige niveau til gruppen.

PRAKTISK INFO:
Varighed: 1 time
Pris: 500,- kr.
Max 28 elever

Sted
Museum Jorn
Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg
Tilmelding
Tilmelding
Tlf.nr. 86 82 53 88