Workshop. Eksperimenterende tryk

Asger Jorn: Tungebogen, 1968

Beskrivelse

Beskrivelse

I denne workshop prøver vi kræfter med grafiske tryk på en kreativ og eksperimenterende måde - inspireret af Asger Jorn.

Workshoppen henvender sig til alle, som gerne vil fordybe sig i Asger Jorns kunstneriske univers, og der er tale om et undervisningstilbud, hvor vi kombinerer dialogbasede kunstsamtaler med værkstedsaktiviteter. Eleverne skaber deres eget kreative produkt med inspiration fra billedkunsten, som kan opleves lige her på museet.

 

 

Aktiviteter

Aktiviteter

Vi starter med en aktiv omvisning, hvor eleverne bliver fortrolige med Jorns værker og forskellige billedudtryk. Der er særligt fokus på Jorns grafiske værker.

Derefter går vi i værkstedet og laver monotypier, dvs. engangstryk. Med maling, pensler, hænder, saks, valse, papir, vatpinde mm. undersøger eleverne materialernes muligheder. Vi trykker på glasplader, og der er mulighed for at lave flere tryk.

Efter workshoppen er der desuden mulighed for at afprøve flere trykketeknikker i vores digitale grafikstation, der er en del af udstillingen.

Formål

Formålet er, at eleverne i mødet med kunsten tilegner sig viden og udvikler kreativitet og indlevelsesevne. Vi skræddersyr altid det faglige niveau til gruppen.

Sted
Museum Jorn
Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg
Tilmelding
Tilmelding
Tlf.nr. 20431384