Gratis

Det gode affald

Beskrivelse

Det gode affald er et læringsforløb for de yngste elever om affald, affaldssortering og genbrug. Vi arbejder med de 10 fraktioner, der husstandssorteres i Silkeborg Kommune.

Undervisningen foregår blandt andet i vores eventyrlige riddersal i vores læringsmiljø, som er bygget af genbrugsmaterialer og inspireret af eventyr som Klods-Hans, Fyrtøjet og Rapunzel. 

Vi taler om, hvorfor det er skidt at smide affald i naturen, hvor lang tid det tager, før affaldet forsvinder fra naturen, og hvad der sker med det affald, som vi lige har sorteret.

Vi vil altid kunne tilpasse vores undervisning både teoretisk og praktisk, så den matcher med ønsker fra jeres undervisningsforløb.

Forberedelse

I er velkommen til at medbringe eksempler på affald, som vi kan sortere sammen. 

Formål

Forløbet har til formål at give børnene en forståelse af, at affald er værdifuld ressource, og det nytter at sortere korrekt.

Vi taler om, hvad tingene er lavet af, hvorfor nogle materialer er bedre at genanvende end andre, og så svarer vi på spørgsmål undervejs og viser konkrete eksempler på affaldets rejse fra affaldsbeholderen til nye produkter, som børnene kan genkende fra deres dagligdag.

Sted
Silkeborg Forsyning
Tietgensvej 7
8600 Silkeborg
Tilmelding