Fabriksvandring

Papirfabrikken

Beskrivelse

Kom med Papirmuseet på fabriksvandring i området ”Papirfabrikken” i Silkeborg. Bliv klogere på historien om Silkeborg Papirfabrik og Silkeborg bys opståen - to ting, der går hånd i hånd.

Det startede med en vandmølle, en faldefærdig gård og 23 indbyggere. Silkeborg lå øde hen. Men så i 1844 kom en mand med store visioner hertil fra København. Manden hed Michael Drewsen, og han opførte en papirfabrik med en topmoderne papirmaskine. Inden for kort tid voksede byen sig større og større.

Papirfabrikken lukkede i år 2000 og er nu et område med beboelse, erhverv og kulturliv. Mange af de gamle bygninger er bevaret og den oprindelige atmosfære er der stadig. På en vandring i området vil eleverne få indblik i papirfremstilling på Silkeborg Papirfabrik og i hvordan Silkeborg by er opstået og har udviklet sig. Vandringen tager udgangspunkt i fabrikkens beliggenhed ved Gudenåen og de forskellige bygningers funktioner før og nu.

Formidlingen foregår i øjenhøjde og tilpasses klassetrin.

Formål

Eleverne opnår viden om Silkeborg Papirfabrik og dens industrihistorie.

Eleverne opnår viden om Silkeborg bys opståen.

Eleverne oplever området og atmosfæren ved byens unikke kulturarv.

Sted
Papirmuseet
Papirfabrikken 78
8600 Silkeborg

Vi mødes udenfor Papirmuseet, dvs. ved svingdørene ind til Jysk Musikteater.

Tilmelding
Tlf.nr. 86854564