Huskunstnerordning skole

Beskrivelse

Statens Kunstfond ønsker at fremme kunsten i Danmark blandt andet ved at tilgodese formidling af kunst over for børn og unge.

Et huskunstnerforløb kan eksempelvis være: arbejdende værksted, workshop eller lignende. Forløb kan enten tage udgangspunkt i en enkelt kunstart (arkitektur, billedkunst, kunsthåndværk og design, litteratur, musik, scenekunst) eller være tværkunstnerisk.

Ansøg og læs mere på Slots- og Kulturstyrelsens side om Huskunstnerordningen

Aktiviteter

Få hjælp til ansøgningen: Vejledning til ansøgning

Formål

Huskunstnerordningen har til formål at fremme børn og unges møde med professionel kunst i dagligdagen ved, at skoler og andre institutioner i en periode kan få tilknyttet professionelle kunstnere inden for et eller flere kunstområder under Statens Kunstfond.

Formålet med ordningen er, at børn og unge i alderen 0 til 19 år får indblik i og erfaring med kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner.

Et huskunstnerforløb skal:

  • baseres på et ligeværdigt partnerskab mellem institution og kunstner
  • være involverende og give børn/unge erfaring med aktivt at følge, deltage og fordybe sig i en professionel kunstnerisk proces
  • vægte processen frem for et eventuelt afsluttende produkt
  • styrke børn og unges relation til kunst, gribe dem, og anspore dem til en kritisk og nysgerrig tilgang til kunsten og dens vilkår
  • give børn og unge forståelse for værktøjer og metoder i den kunstneriske proces.
Sted

Aftales. Oftest på skolen.