Gratis

Litteratur i fællesskab - Shared Reading

Beskrivelse

Litteratur i fællesskab er et fritidstilbud til unge, som har det svært fagligt, psykisk eller socialt, og som kan have glæde af at mødes med andre unge i et trygt, afslappet og fordomsfrit rum. Biblioteksformidleren finder tekster, læser dem højt og guider de unges samtale om teksterne via metoden shared reading. Læsegrupperne kan sammensættes efter de unges behov alt efter om der er tale om faglige, sociale, psykiske eller sproglige udfordringer. Biblioteksformidleren arbejder sammen med for eksempel læreren, studievejlederen, læsevejlederen eller skolepsykologen og sammensætning og koordinering af læsegruppen.

Formål

  • At understøtte læsesvage elever eller sprogligt udfordrede elever med anden etnisk baggrund og give dem selvtillid i forhold til tekstlæsning og deres sproglige og litterære kompetencer
  • At bringe forskellige unge sammen gennem en oplevelse af stor litteratur og gennem litteraturen, samtalen, fællesskabet og nærværet at gavne deltagerne, der i en periode er mentalt eller psykisk skrøbelige af forskellige årsager, og styrke deres robusthed
  • At give eleverne et rum, hvor de kan være sig selv, og udvikle deres identitet i den retning, de ønsker sig

 

Sted

Silkeborg Bibliotek

Yderligere information
Baggrundsviden

Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange elever den enkelte lærer, læse- eller studievejleder kan tilmelde forløbet. Dog skal man være opmærksom på, at hver enkelt læsegruppe maksimum kan bestå af otte personer.

KONTAKT: Hanne Friis Jensen - hafri@silkeborgbib.dk

Tag gerne kontakt minimum en måned inden det tidspunkt, hvor I ønsker at forløbet skal starte