Bliv klar til opgaveskrivning

Beskrivelse

Vi udvikler et forløb i informationssøgning, som er specielt tilrettet til jeres behov og målgruppe. Vi arbejder dialogbaseret i vores undervisning og tilpasser formål, indhold og metode så det passer til præcist den opgave, de studerende sidder med. Undervisningen afsluttes med en individuel vejledning af hver enkelt elev, hvor den enkelte elev finder litteratur til egen opgave.

 

Vi forventer, at de studerende skal skrive en opgave, at de har valgt fag og emne, og at de er igang med at skrive deres problemformulering. 

Formål

De studerende får redskaber i Informationssøgning i forbindelse med opgaveskrivning. Informationssøgningen tilpasses efter opgaven, men kan indeholde læringsmål som fx.

  • De studerende opnår færdigheder inden for søgestrategi både i forhold til Google-søgninger, bibliotekets egen hjemmeside, bibliotek.dk og andre relevante databaser
  • De studerende opnår færdigheder inden for kildekritik
  • De studerende bliver i stand til at finde litteratur til deres egen opgave
Sted

På biblioteket