Gratis

Krible Krable

Beskrivelse

I naturen rundt om os lever der mange smådyr og insekter - både i træerne, under træerne, i græsset og i jordbunden. 

Sammen med en naturvejleder går vi på opdagelse efter krible krable dyr i jeres nærområde eller på legepladsen. Vi prøver at fange nogle af dem og undersøge dem helt tæt på. Vi snakker om de forskellige dyr, vi finder -og måske har vi et yndlingsdyr!

Naturvejlederen sørger for grej som insektnet, forstørrelsesglas, væddeløbsbane, bestemmelsesduge, fotobakker og opbevaringsglas til smådyr. 

Hvis I er særligt optaget af et bestemt dyr - fx. bænkebideren - kan vi sagtens opbygge en formidling omkring dette dyr.

Forberedelse
  • Snak med børnene om håndtering af smådyr og respekt for levende væsner 
Efterbehandling

Lad smådyrene flytte ind på jeres legeplads, så børnene kan følge med i de små dyrs liv. Det krøver ikke meget at etablere et mangfoldigt dyreliv på legepladsen ved at skabe gode livsbetingelser for de mange smådyr der lever af blade, grene, træ og andet dødt plantemateriale.

Naturvejlederen kommer gerne med vejledning i forhold til hvordan man kan trække naturen helt ind på legepladsen.

På Aqua Naturfagscenter kan I få lov til at låne en Krible Krable rygsæk med grej og inspiration målrettet 0-6 års området. 

Formål

  • At børnene får indblik i de små dyr og deres levesteder 

  • At børnene får erfaring i at bestemme og sortere dyrene 

  • At understøtte børnenes nysgerrighed og fordybelse ved hjælp af mikroforskermetoden 

Sted

Forløbet kan foregå på legepladsen hos jer, i et nærliggende naturområde eller på Aqua Naturfagscenter. 

 

Tilmelding

I er velkommen til at kontakte vores naturvejleder til 0-6 års området, hvis I ønsker at booke forløbet.

Vi kan sagtens tilpasse forløbet, så det bliver skræddersyet efter jeres behov.

Kontakt 

Melissa Thompson, naturvejleder 0-6 års området

Tlf.nr. 23473921