Gratis

Badminton i skolen/SFO

Beskrivelse

Inden for badminton har Dansk Skoleidræt og DGI Badminton lavet nogle faglige målsætninger og ideer til øvelser, som idrætslærere kan bruge i den daglige undervisning. Her får læreren mulighed for at arbejde med badminton i praksis på alle niveauer - også selv om man i forvejen ikke kender meget til badminton. Målene er tilpasset elevernes klassetrin.

Aktiviteter

I de mindre klasser er der hovedvægt på bevægelse og balance, samt introduktion til forhånds- og baghåndsgreb og slagteknik.

I mellemskolen trænes der de grundlæggende tekniske elementer i badminton, samt elevernes kropsbevidsthed.

I udskolingen er det selve anvendelsen af de tekniske og taktiske elementer i spillet der øves, sammen med koncentration i idrætsudøvelse og bevægelsesmønstre.

Hele vejen igennem alle forløb er der fokus på kulturen og værdierne inden for badminton.

Forberedelse

Forløbet kan stå selv, men vil egne sig godt til som en start på et badmintonsforløb.

Formål

Idræt har som fag fået et større fokus i folkeskolen. Det er nu med som eksamensfag og faget har nogle specifikke mål. Der er lagt op til at eleverne bliver præsenteret for forskellige typer af idræt, samt at de lærer noget om forskellige relationer og idrætskulturer.

Sted

På skolen.

Undervisningsmateriale

DGI Østjylland sørger for afvikling af dagen, bolde, en gave til alle deltagere og præmie til vinderklassen. Vi har alt udstyret til aktiviteterne med. I sørger for at booke lokaler. Arrangementerne kan godt foregå i en almindelig gymnastiksal, hvis der er tale om et enkelt klasse. I de små klasser behøves der ingen net. Vores tilbud er gratis for skolerne.

Tilmelding

Skriv til Joan, så kan I i fællesskab finde en passende dato.