Hverdagsliv og guder i jernalderen

Beskrivelse

Hvordan mon det var at leve i jernalderen? Var det rigtigt hyggeligt, eller var det også hårdt og utrygt? Hvordan boede man, og hvad spiste man?

Hvad mon man troede på i jernalderen? Hvad er offergaver, og hvorfor ofrede man? Hvad var der særligt ved moserne, og hvorfor er det heldigt, at det lige var moserne, man i jernalderen synes var noget særligt?

Tag med Museum Silkeborg en tur tilbage i tiden og se, om I kan finde svarene.

Aktiviteter

Vi starter i museets jernalderudstilling, hvor vi i fællesskab prøver at kæde det, eleverne har lært i skolen, sammen med det, de ser, og forholder sig til i udstillingen. Vi afslutter rundvisningen hos Tollundmanden og skulle da gerne have opnået en forståelse af, hvorfor det muligvis kunne være, at Tollundmanden endte sine dage i mosen.

Forberedelse

På skolen arbejder I med jernalderen, herunder hverdagslivet, guder og offergaver. Måske har I selv materiale, I ønsker at bruge, eller I kan få tilsendt vores.

Efterbehandling

Tilbage på skolen er der en online quiz, der tester børnenes viden om jernalderen. Alle spørgsmålene kan besvares ud fra museets undervisningsmateriale.

Formål

Formålet er, at eleverne får en forståelse af hverdagslivet og det religiøse billede i jernalderen, samt en forståelse af jernalderfolkets handlinger.

Sted
Museum Silkeborg
Hovedgårdsvej 7
8600 Silkeborg
Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale om hverdagsliv og guder og offergaver i jernalderen kan tilsendes efter aftale.