Gratis

Fra skrald til skat

Life Hacks

Beskrivelse

Brug et skralde-hack som et kreativt indslag i din undervisning om bæredygtighed, genanvendelse, ressourcer og affald. I forløbet kan I få besøg af en medarbejder fra Teknik og Miljø.

Der gemmer sig mange sjove udfordringer og genstande i vores skrald! Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan lave af skrald!

Aktiviteter

Arbejd med materialet og få besøg af en medarbejder fra Teknik og Miljø.

Forberedelse

Brug de mange DIY ideer til at skabe nye ting af ressourcer, der ellers ville rotere i et genanvendelsessystem eller være gået til spilde.

Se filmene om skrald.

Find forslag til aktiviteter og film under Undervisningsmateriale.

Efterbehandling

Brug hacksne i forbindelse med et længere forløb om affald, bæredygtighed og ressourcer. Lav en udstilling med de genstande, som eleverne har lavet.

Formål

Formålet er, at eleverne får mere viden om, hvordan man kan genbruge skrald.

Eleverne får en forståelse af, at materialer der ellers ville smides ud, kan bruges på forskellige måder til at skabe nye genstande, som kan bruges i hverdagen. Skraldet bliver til skat.

Eleverne kommer til at arbejde med et centralt samfundsfagligt og naturvidenskabeligt emne og lærer om emnerne ved at bruge hænderne og deres kreativitet.

Sted

Foregår på skolen.

Undervisningsmateriale

Byg en bil af plastikflasker, drevet af elastikker.

Lav en musefælde af en plastikflaske.

Fold en kurv af aviser.

Lav en lampe af papkrus.

Lav en popkornmaskine af metaldåser.

Film. Her kan man se de nye affaldsbeholdere, som udleveres til borgerne i Silkeborg Kommune, og hvordan man skal sortere. Produceret af Silkeborg Forsyning A/S.

Film. Se, hvordan de brugte aluminiumsdåser smeltes om til en stegepande, samt hvad der sker, hvis du ikke sorterer dåserne fra.

Film. Se et eksempel på, hvad det genbrugte plastik kan blive til og følg processen fra tom flaske til ny stol. Se også, hvad der sker, hvis vi ikke sorterer og genbruger plastik.

Film. Se, hvad det frasorterede metal bliver brugt til og følg processen.

Film. Se, hvad der sker med det farlige affald, efter det er sorteret fra det ufarlige.

Film. Se, hvordan dit brugte marmeladeglas bliver til vinduesglas, og hvad der var sket med det, hvis du ikke sorterede det fra.

Film. Se, hvordan plastik forurener og skader, når det ender i miljøet, i stedet for at blive genbrugt eller forbrændt. Produceret af Plastic Change.