I Samme Båd

Beskrivelse

I Samme Båd er et rollespil, hvor eleverne agerer u-lande, i-lande eller FN selv; de handler med råvarer og færdigproducerede varer (symboliseret ved spillekort); de forhandler, boykotter undertrykkende og krigeriske lande, sikrer sig mod kriser og katastrofer og yder udviklingsbistand. FN griber ind, skaber udvikling, sikrer menneskerettigheder eller hjælper til, når der sker katastrofer - og alt sammen overvåges af verdenspressen.

Aktiviteter

Spillet guides af en spilleleder, som mellem runder giver små oplæg om de hændelser, der opstår igennem spillet.

Se mere på: I samme båd

Forberedelse

Det vil være bedst, hvis der er et lokale til rådighed, hvor der er plads til, at eleverne bevæger sig rundt - at der er skærm til rådighed samt tavler eller flip-overs til pointføring.

Der kræves ingen forberedelse forud for spillet, men det vil være en fordel, hvis eleverne er blevet præsenteret for, hvad FN er. Dette kan aftales med spillelederen forud for besøget.

Efterbehandling

Kan eventuelt aftales med spillelederen.

Formål

Formålet er, at eleverne får forståelse for, hvad der sker, når lande handler indbyrdes - og om de uligheder, der lynhurtigt forstærkes. Der sker også refleksioner over, hvordan udefra kommende hændelser, som krig og katastrofer, men også gode ting som udvikling og samarbejde - har indflydelse på landene i mellem. Og selvfølgelig en indsigt i, hvad FN er - og vigtigheden i at have et globalt samarbejdsforum, når globale udfordringer er på spil.

Sted

På skolen.

Tilmelding
Tilmelding
Tlf.nr. 33 46 46 90