Verdensmål i øjenhøjde

Beskrivelse

FN har vedtaget 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.

To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og cases og bringer således målene i øjenhøjde og gør dem håndgribelige.

Formål

Vi gør jer klogere på, hvad Verdensmålene handler om, hvordan der allerede er gang i indsatsen, og hvorledes vi alle hver især kan bidrage til, at vi når dem.