Skriv og udgiv jeres egne SMS-noveller

Beskrivelse

I løbet af en skoledag arbejder vi med sms-novellen som genre.

Eleverne arbejder aktivt med sms-novellens genretræk.

Genretrækkene indarbejdes i aktiviteter og små skriveøvelser, der forbereder eleverne til at kunne skrive deres egen sms-novelle.

Herefter er eleverne klar til i grupper at skrive deres egne sms-noveller. Eleverne guides gennem processen fra idé til færdigt produkt. Vi slutter dagen af med at udgive novellerne, så eleverne efterfølgende kan modtage hinandens noveller.

KONTAKT: Karen Nørby Kristiansen - knk@silkeborgbib.dk

 

 

Formål

  • At eleverne tilegner sig viden om genren sms-noveller.
  • At eleverne får en forståelse for, hvad genren kan gøre ved deres læseoplevelse og deres læselyst.
  • At eleverne lærer at forberede, skrive og udgive sms-noveller.
Sted
Hostrupsgade 41 A
8600 Silkeborg

På Silkeborg Bibliotek eller på jeres skole.

 

Yderligere information
Aktiviteter

Forberedelse til forløbet:

Eleverne skal op til forløbet have modtaget og læst en sms-novelle.

I modtager i god tid inden forløbet en kort video. I videoen indkredser vi kort sms-novellen som genre og eleverne instrueres I, hvordan de via smspress.dk kan modtage sms-noveller ganske gratis. 

 

Baggrundsviden

Det er en fordel, hvis eleverne op til forløbet har arbejdet med novellen som genre. 

Vi har gode erfaringer med at indarbejde vores forløb om sms-noveller i et større undervisningsforløb om Kim Fupz Aakesons forfatterskab.

 

Undervisningsmateriale
Didaktisk plan
I kan læse mere om sms-noveller på smspress.dk "På SMSpress udgiver vi SMS-noveller, gys, digte og litteratur til mobilen i Danmark, Norge og Sverige. Vi har mange spændende udgivelser fra en række anerkendte forfattere, der har skrevet specifikt til mobil-mediet."
I forløbet anvender vi mobiltjenesten Moby. Vær opmærksom på, at tjenesten kun kan benyttes fra smartphone - linket virker ikke på pc!