Gratis

Podcast på grænsen - Litteraturfestival 2018

Beskrivelse

"Podcast på grænsen" er en del af litteraturfestivalen for børn og unge på Silkeborg Bibliotek. Festivalen afholdes 31/10 2018 og elevernes produktioner vil indgå som en del af festivalen. Temaet for litteraturfestivalen er "Grænselandet”.

Forløbet består af to dele.

I første del af forløbet arbejder eleverne med genren podcast. Genren præsenteres og eleverne gennemfører analyser af podcasts ud fra en given model.

I anden del af forløbet udarbejder klassen deres egen podcastserie, hvor det overordnede tema for klassens podcast skal være ”Grænselandet”. Forløbet startes med en fælles idegenerering på indhold, og herefter skal klassen i fælleskab træffe nogle beslutninger i forhold til deres podcast.

Herefter arbejder eleverne i grupper med at udvikle og producere deres egne afsnit til den fælles podcast.

I forløbet lægger vi op til, at den første del af forløbet varetages af læreren ude på skolen, mens anden del af forløbet laves på biblioteket, hvor undervisningen varetages af bibliotekspersonalet.

Hele forløbet kan også gennemføres ude på skolen af den enkelte lærer, og får du brug for teknisk assistance, er du velkommen til at kontakte Karen Nørby Kristiansen på knk@silkeborgbib.dk

Formål

  • Eleverne kan redegøre for genren/formatet podcast og har kendskab til forskellige måder at bygge et podcast op på.
  • Eleverne kan argumentere for målgruppe og formål i udvalgte podcasts og analysere på hvorledes formål og indhold spiller sammen.
  • Eleverne kan lave deres eget podcast – herunder vælge målgruppe, form og indhold der passer ind i det overordnede tema.
  • Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til deres eget og kammeraternes podcast – lever de op til målgruppe, passer formen og passer indholdet i podcastet ind i temaet.
  • Eleverne får viden om, hvordan podcasts formidles og udgives.
Undervisningsmateriale
Undervisningsmateriale vil være at finde her fra d. 1.august.
Tilmelding