Gratis

Lav fede booktrailere

Beskrivelse

Forløbet giver mulighed for at arbejde med litteratur på en anderledes måde.

I arbejdet med bogtrailerne arbejder eleverne multimodalt med stemning og indhold i romanerne. Forløbet afsluttes med, at elevernes produktioner udgives på bogmærker, så bogtrailerne vha. QR-koder kan formidles til andre børn og unge.

I forløbet indgår:

  • En fælles bogudvælgelse, hvor eleverne vælger en bog de gerne vil arbejde med.
  • En kort optakt, hvor vi kommer og fortæller om forløbet
  • Et undervisningsmodul, hvor eleverne klædes på til at lave deres egen bogtrailer
  • En feedback, hvor eleverne får respons på deres foreløbige trailer
  • Bogmærker med QR-koder til de færdige bogtrailere. Der vil være bogmærker til eleverne og til brug på fx skolebiblioteket, så andre børn og unge kan blive inspirerede til gode læseoplevelser.

 

Forløbet foregår ude hos jer og I tilrettelægger selv, hvordan eleverne læser romanerne. I vurderer også, hvor meget tid i undervisningen I vil afsætte til arbejdet med bogtrailerne. Vi sætter arbejdet i gang og giver eleverne feedback, men produktionen af bogtrailerne foregår i almindelig undervisning.

 

KONTAKT: Karen Nørby Kristiansen - knk@silkeborgbib.dk

Formål

Efter forløbet kan eleverne:

  • Forberede, producere og udgive en booktrailer, der kan inspirere andre unge til at læse nye bøger.
  • Udtrykke sig multimodalt om stemningen og det centrale indhold i en bog.
Sted
Hostrupsgade 41 A
8600 Silkeborg

På jeres skole.

Yderligere information
Baggrundsviden

Det er vigtigt, at forløbet bestilles minimum to måneder før, hvis I vil være sikre på, at vi kan nå at få de ønskede bøger hjem.

 

Undervisningsmateriale
Undervisningsvejledning
Eksempler på bogtrailer produceret i samarbejde med TH. Langs Skole