Gratis

Fremtidens byrum

Beskrivelse

Forløbet er et samarbejde mellem Silkeborg Arkiv og Silkeborg Bibliotek og sigter mod at bringe fortid, nutid og fremtid sammen i en undersøgende designproces med fokus på hands-on læring.

Eleverne skal på byvandring rundt i Silkeborgs gader, hvor de vil opleve forskellige steder og bygninger, som har og har haft betydning for byen og dens borgere. De lærer om hvilke overvejelser og debatter, der går forud for planlægning af nye tiltag i byrummet og oplever, hvordan fortidens fortællinger afspejles i bybilledet i dag. Turen slutter ved Søtorvet, hvor der lige nu fra kommunens side er planer om store ændringer.

Tilbage i bibliotekets makerspace, skal eleverne herefter designe deres egne nye løsninger til Søtorvet - Hvordan kan man re-designe byrummet, så det giver mening for byen i dag og i fremtiden? Hvilke fortællinger fra fortiden og nutiden skal bringes i spil i fremtiden? Eleverne opøver det 21. århundredes kompetencer, når de med fokus på samarbejde, kommunikation og innovation bringer indsigterne fra byvandringen i spil og udvikler deres egen prototype til fremtidens Søtorv.

Forberedelse

Billedet i opslaget er bragt med tilladelse fra C.F. Møller Architects

Formål

  • Engagere eleverne i lokalhistorien og skabe sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid
  • Engagere eleverne i analyse af konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte
  • Give eleverne hands-on erfaring med, hvordan vi som mennesker er historieskabte og historieskabende
Sted
Silkeborg Bibliotekerne
Hostrupsgade 41 A
8600 Silkeborg
Tilmelding