DGI Skole - Idræt, leg og bevægelse

Beskrivelse

Gør idræt, leg og bevægelse til en naturlig del af skoledagen som certificeret DGI Skole. Udviklet af Dansk Skoleidræt og DGI

Som lærer, pædagog og skoleleder ved du allerede, at fysisk aktivitet fremmer læring. Men hvordan integrerer du det bedst i skoledagen?

Hvad er en DGI Skole?

Idræt, leg og bevægelse er en naturlig del af skoledagen for børn og unge på en DGI Skole - gerne i samarbejde med familie og idrætsforeninger. Konceptet er udviklet af DGI og Dansk Skoleidræt.

Hvorfor er det en god ide at være DGI Skole?

Som DGI Skole sætter du nye standarder for fysisk aktivitet på tværs af livet i skolen, familien og foreningslivet. Du gør en forskel for skoleelevers sundhed generelt og i forhold til deres kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling. Du giver dermed børn og unge et fundament for livslang fysisk aktivitet.

Fysisk aktivitet fremmer læring:

  • Fysisk aktivitet integreret i undervisningen - ud over idrætsundervisning - fremmer læring.
  • Læring fremmes bedst, hvis fysisk aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser.
  • Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.

(Kilde: Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011) 

Hvordan bliver du DGI Skole?

For at blive DGI Skole skal skolen gennem et udviklingsforløb, der bliver sammensat i samarbejde med en konsulent fra DGI. Forløbet skaber de optimale kulturelle og faglige forudsætninger for skolens personale. Forældre og lokale idrætsforeninger bliver også involveret undervejs.

Hvor lang tid tager det at blive DGI Skole?

Det tager cirka halvandet år at blive DGI Skole. Forløbet består af 6 moduler og er en kombination af undervisning i teori og praksis. Forløbet giver lærerne en masse redskaber til at inspirere børnene og blive bedre til at se mulighederne i hverdagen.

Hvad koster et forløb?

Prisen for forløbet er 56.000 + mons

 

Undervisningsmateriale
Yderligere oplysninger om forløbet - se folder