WORKSHOP: Tegn i lys

Beskrivelse

Fordyb jer i Asger Jorns kreative univers og bliv udfordret med eksperimenterende, legende processer, når I afprøver Asger Jorns kunstneriske metoder på egen krop. ”Tegn i lys” er et tilbud til alle lige fra børnehaver til udskolingen, der ønsker at blive kropsligt og kreativt udfordret og samtidig få en introduktion til Asger Jorns kunst.

Workshoppen starter med en introduktion i museets samling med fokus på Jorns spontant abstrakte kunstneriske metoder. Derefter skal elevrene selv afprøve en af Jorns teknikker – lystegning: Et billede tegnes i luften med en lommelygte foran et kamera og lyssporet registres som en tegning af lys. Med udgangspunkt i skitsetegning laver hver elev sin egen personlige lystegning, som efterfølgende bliver sendt til skolen.

Formål

Forløbet sætter elevernes viden og færdigheder i spil i et eksternt læringsrum og styrker herved visuelle, sproglige og refleksive kompetencer.

Eleverne eksperimenterer med kreative processer og afprøver kunstneriske metoder på egen krop.