Foredrag om børnesoldater

Beskrivelse

”Sikke en god roman! Wow! Fantastiske beskrivelser, der gør sproget levende og eventyrligt. For nogle unge er hverdagen et helvede. Krig, bortførelse, kidnappere, fattigdom, drab og forfølgelse. Heldigvis er der også gode ting i livet, selv for de mennesker, der har det sværest. Kærlighed og venskab. Det er det, Peter Kramhøft belyser” – Xian, unge-anmelder ved Bookeater, Odense Bibliotekerne.

Få besøg af forfatteren Peter Kramhøft, der er forfatter til ungdomsromanen ”Befri os fra det onde”.

Romanen handler om en afrikansk og en dansk teenagepige, hvis skæbner bliver flettet sammen, da et tog bliver sprængt i luften på den afrikanske savanne. Den danske pige, Leona, er passager i toget. Den afrikanske pige er barnesoldat i den oprørshær, som sprænger toget i luften. Leona oplever, at mennesker kan være uforståeligt onde. Men hun erfarer også, at mennesker kan være både bødler og ofre på samme tid, og at kærlighedens sprog er internationalt.

Peter Kramhøft kommer på besøg og holder foredrag om børnesoldater og ondskabens mange nuancer. Han er uddannet journalist og har skrevet seks ungdomsromaner. Foredraget vil berøre temaer som ondskab, skyld og ansvar.

Formål

Foredraget, som skal gøre eleverne klogere på børnesoldater og ondskab, tager afsæt i gruppearbejde og diskussioner. Peter Kramhøft inddrager begrebet ”forbrydelser mod menneskeheden” og retssager ved den Internationale Straffedomstol i diskussionen. Eleven kan tage stilling til politiske, sociale og kulturelle sammenhænge og komme med løsningsforslag.

Foredraget kan enten tage udgangspunkt i oplæsning af uddrag af Peter Kramhøfts ungdomsroman eller i elevernes forudgående læsning af romanen.

Vælg mellem disse to foredrag:

  • Foredrag med oplæsning fra romanen
    Forfatteren fortæller om børnesoldaters skæbne i en afrikansk oprørshær. Klassen diskuterer om børnesoldater er ansvarlige for deres handlinger og/eller ofre.
  • Foredrag med udgangspunkt i klassens læsning af romanen
    Forfatteren fortæller om FN’s indsats for at stoppe oprørshære i at rekruttere børn. Klassen vil til sidst diskutere, om børnesoldater er ansvarlige for deres handlinger og/eller ofre.
Sted

Forløbet foregår på jeres skole.

Undervisningsmateriale
Klassesæt til frilæsning kan bestilles hos MUNDU mod betaling af fragt eller afhentes gratis. Besøg også Peter Kramhøfts egen hjemmeside om bogen: